Som kunde har du reklamationsret i henhold til købeloven.
Du har ret til at få løst og udbedret fejlen inden for rimelig tid.
Du har ikke ret til at få fejlen løst og udbedret via akut udkald. (Ring derfor ind i vores åbningstid på telefonen mandag til torsdag 07.00-15.15 og fredag 07.00 – 12.00)
Ved videresalg af produkter/materialer forholder vi os til den enkelte leverandørs garanti og stiller selvfølgelig denne over for vores kunder.
Eksempel – Hvis du beder os om at opsætte en selv købt vandhane.
Vi kommer ud og monterer vandhanen.
Du har kun reklamationsret for vores udførte arbejde. Vi stiller ingen garanti for selve vandhanen (vandhanen er kundens eget ansvar).
Af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed arbejder EL OG VVS CENTER ikke med asbestholdige materialer. Hvis der under en opgave opstår mistanke om asbest, standses arbejdet straks, og der foretages en vurdering i henhold til gældende retningslinjer. Ved konstateret asbest henvises til autoriserede fagfolk med særlig tilladelse og uddannelse. Dette er din og vores garanti for sikkerhed og korrekt håndtering.
Arbejdet udføres i henhold til arbejdsmiljøloven §38 om forsvarlige arbejdsforhold. Arbejdsområdet skal være tilgængeligt, ryddeligt og røgfrit under arbejdet.
For at sikre en mere fleksibel planlægning oplyser vi et tidsinterval for din aftale – frem for et fast tidspunkt.
Du vil få en tid i ét af følgende intervaller:
Kl. 07:00 – 09:00
Kl. 09:00 – 12:00
Kl. 12:00 – 15:00
Har du spørgsmål til din booking, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
"Servicebil" dækker de omkostninger, der er forbundet med brugen af vores servicebiler og det udstyr, der er nødvendigt for at udføre arbejdet effektivt og sikkert.
Omkostningen omfatter blandt andet brændstof, vedligeholdelse, forsikringer, værktøj, stiger, måleudstyr, der medbringes i bilen. Servicebilen sikrer, at vores medarbejdere har de nødvendige materialer og det rette udstyr til rådighed, så opgaven kan udføres hurtigt og korrekt på stedet.
"Kvalitetssikring" dækker de omkostninger, der er forbundet med at have en autorisation som både EL- og VVS-installatør, hvilket sikrer, at arbejdet udføres korrekt og lever op til både vores egne standarder og gældende lovkrav.
Dette kan inkludere inspektioner, test af materialer og installationer samt eventuel dokumentation og opfølgning for at sikre, at det udførte arbejde er af højeste kvalitet og lever op til kundens forventninger.
"Miljø, fragt og div. forbrugsmaterialer" dækker de omkostninger, der er forbundet med miljømæssig korrekt håndtering og bortskaffelse af affald, genanvendelse af materialer samt øvrige miljørelaterede tiltag.
Derudover omfatter posten fragtomkostninger, leveringsgebyrer, vejafgifter og andre transportrelaterede udgifter fra vores leverandører. Endelig dækker den almindelige forbrugsmaterialer, som anvendes i forbindelse med udførelsen af arbejdet, men som ikke specificeres særskilt på fakturaen.